Januar – Her hjælper kun bønner

WRITTEN BY

Julie Damlund

Jeg drikker min kaffe sort og stærk, og jeg glæder mig over hver eneste kop. Jeg ånder lettet op når den seneste kaffemode er drevet over; jeg er hverken til sirup eller frysetørret kaffe, heller ikke når det sælges på café som om det smagte godt. Min yndlingskaffe i øjeblikket er Irmas fra Uganda. Jeg arbejder som sognepræst og du kan finde mig i Lundehus Kirke og Taksigelseskirken i København. Jeg har beskæftiget mig næsten lige så meget med musik som med kirke og tro. Ind imellem (okay, ofte…) mener jeg noget om politik og om hvordan vi indretter vores samfund. Jeg tror på kaffens betydning. Kaffedrikning er civilisationens smørelse og social metafor i ét. Kirkekaffen, hvor det åbne fællesskab manifesterer sig og alle kan være med. "Skulle vi ikke drikke en kop kaffe en dag?" et åbent spørgsmål, der kan føre til næsten hvad som helst. Betydningen må afkodes nøje alt efter situationen. Mennesker mødes, noget bliver, noget holder op. Kaffe må der til.

SHARE THIS

You May Also Like

Leave A Comment Cancel reply