Den lille pige står med skæve fletninger og de sødeste smilehuller. Cowboybukserne poser lidt, t-shirten med de blå-hvide striber kan knap ses bag det store legobygningsværk, hun stolt holder foran sig.

Billedet gik rundt på internettet for nogle år siden, det er fra en gammel reklame og teksten til reklamen lyder: What it is is beautiful, på dansk noget i retning af ”Hvad det er, er smukt”.

Prinsesse eller ridder?

At billedet pludselig blev delt og kommenteret af så mange skyldtes, tror jeg, at det mindede os om en tid, hvor børn blev opdraget på en helt anden måde. Da en venindes søn bare få årtier senere begyndte i vuggestuen fik man ikke længere en mariehøne, en sol, en stork eller hvad det nu kunne være, som billede på sin garderobe. Det var ikke noget valg, det hed blå riddere til drengene og lyserøde prinsesser til pigerne. En af mine egne drenge havde engang klædt sig ud med kjole, smykker og neglelak. Det fik pædagogen i børnehaven til at mene at det nok var mine egne prinsessedrømme, jeg levede ud igennem min søn. At han bare var en dreng, der legede, faldt hende åbenbart ikke ind.

Eksemplerne siger noget om, at vores måde at tale om køn på altid har været i forandring. I nogle år har begreberne snævret sig mere og mere ind. Nu vides de ud igen. Samtalen om køn fylder imellem os, i os og i det offentlige rum. Og godt for det!

Skabt i forskellighed

I skabelsesberetningen står der at Gud skabte mennesket i sit billede, ”som mand og kvinde skabte han det”. Den sætning giver ikke meget hjælp i forhold til hvordan ”mand” og ”kvinde” defineres. Men den fortæller noget om at gudbilledligheden rummer forskellighed og differens. Der kunne lige så godt stå: ”I forskel skabte han det”.

Mennesker er forskellige. Og det helt store problem med de stramme definitioner er, at de indsnævrer vores forståelse af, hvad det vil sige at være menneske. Det store frigørelsesprojekt, som vores samfund er et resultat af, handler netop om friheden til at være menneske på mangfoldige måder.

Der vil altid være et behov for også at se på strukturerne i samfundet. Det er sådan noget tal og statistikker kan bruges til. Så vi kan få øje på, om nogle grupper forfordeles. Ligeløn skal ikke være en individuel kamp. Men det enkelte menneske er altid mere end tallene, statistikkerne og de snævre definitioner.

Samtalen angår også kirken

Sagt meget kort, er det spørgsmålet, som vi i kirken altid forsøger at besvare: Hvad vil det sige at være et menneske? Og nu, i denne tid, måske: Hvad vil det sige at være mand? Hvad vil det sige at være kvinde?
Bibelen har en hel del at sige om den sag, og det har vi selvfølgelig også hver især. I slutningen af april var der højskoledag om ”Kirke og køn” i Lundehus kirke (arrangeret i samarbejde med Taksigelseskirken).

Som samtalepartnere deltog Gitte Buch-Hansen, som forsker i Det Ny Testamente og professor emeritus Ditlev Tamm, som har skrevet om cross dressing. Som afslutning på dagen optrådte performer og forfatter Madame Nielsen i kirken. Der var stor interesse og livlig snak ved bordene. Samtalen er ikke slut, men det var godt at få begyndt.

En tidligere version blev bragt i ØsterbroLIV i april, 2022